Hvad JEG får ud af nøgenheden…

“Jamen hvorfor, Uffe? Hvorfor dog rende sådan rundt som en anden baby på stranden?”

Nogen spørger mig ind imellem, hvad jeg får ud af, at være nudist eller naturist. Eller måske rettere, hvad jeg får ud af at være nøgen sammen med andre uden, at det er seksuelt. Jeg er ikke i tvivl om, at mange finder det underligt – at jeg på mange måder er sådan en flink og sympatisk fyr, som dog har en side, som ingen rigtig forstår. Mange vælger dog helt at undgå at konfrontere mig med deres undren. Den ligger der bare som et slør over vores relation. En distance, der kan være bekvem at holde til mig, når jeg nu har så sære tendenser. Indrømmet – det skyldes nok ikke kun min nøgenhed, men også min tendens til at dele den online og andre steder.

Jeg vil gerne prøve at sætte ord på, hvad nøgenheden betyder for mig. Det skylder jeg lidt – omvendt vil jeg lade det være op til dig selv at læse det. Ellers ender jeg blot med at blive en frelst prædikant – en missionær udi den nøgne krop. Og det ønsker jeg ikke.

For mig er det som om, at når jeg f.eks. deltager i et naturistarrangement og dermed er sammen med andre nøgne mennesker, så bliver der trykket på en knap. En kontakt, der slår et helt bestemt følelse til. Nemlig følelsen af, at ‘jeg er helt ok’, og ‘du er helt ok’. Denne følelse er så dybtliggende og selvfølgelig, at jeg ikke går rundt og tænker det bevidst. Det er bare sådan det er, og det betyder for mig absolut og helt og aldeles hvilen i mig selv. Fysisk, psykisk og mentalt. Når jeg så forlader arrangementet og dermed selskabet, tager tøj på og bevæger mig ud i den ikke nøgne verden, så slår kontakten fra igen, og jeg kan føle al mulig usikkerhed og lavt selvværd som jeg måske plejer.

Tøj har for mig så stor symbolsk værdi, at når jeg har det på, så forbinder jeg det i høj grad med det menneske, jeg gerne vil være udadtil og over for andre. Det er som om mit valgfri ydre i form af tøj afspejler mine bevidste valg omkring mig selv. Jeg skal med andre ord selv tage stilling til, hvordan jeg ønsker andre opfatter mig – og der spiller tøjet en rolle. Tøjet er naturligvis slet ikke altafgørende. Også mine handlinger overfor andre præger, hvordan andre betragter mig. Men førstehåndsindtrykket skabes meget af den måde jeg ser ud på. Og tøjet er altså en del af mit ydre, som jeg selv har taget ansvaret for.

Dette ansvar ligger som et tungt åg på mine skuldre, og jeg må bære det med mig overalt… hele tiden. Når jeg så engang imellem i selskab med andre tager mit tøj af, kan jeg for en stund slippe for åget og hvile mig med lethed og med en følelse af velvære.

Jeg kunne imidlertid nøjes med at tage tøjet af i mit eget selskab, kunne man mene, og det gør jeg også ind imellem. Men her udebliver trykket på knappen. Følelsen af lethed og velvære forstærkes til gengæld, når jeg oplever andre løfte åget af skuldrene, og når vi sammen kan sige til hinanden, mens vi ser hinanden i øjnene: “Jeg er helt ok, og du er helt ok.” For det er netop i mødet med andre mennesker, at ansvaret for mit ydre får en betydning. Dermed er det også her, det føles særlig frigørende, når tøjet så kommer af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *