I marts 2009 stod jeg model til en omgang bodypaint. Den superdygtige makeup-artist Lone Wolf Kirkegaard havde søgt modeller af begge køn, og jeg bød mig til. Det skulle blive min debut som lærred. Motivet var et jakkesæt – eller rettere en svalehale. Jeg mødte op i hendes atelier og hun viste mig skitser og idéforlæg. Hun havde forberedt mig på, at seancen ville tage nogle timer – og så vidt jeg husker, endte det med ca. tre timers maleri. Tre timer kan gå lynhurtigt, hvis man er til en fest eller koncert eller andet, hvor man er optaget af det gode selskab eller nye spændende indtryk. Tre timer kan dog også tage sig ganske anderledes langsommeligt ud, når man er helt nøgen, når en fremmed kvinde maler med en lille bitte pensel overalt på ens krop – det skulle dække alt, og når man ikke kan sidde afslappet, men i stedet må stå med let spredte ben, armene væk fra kroppen og ryggen rank.
Mit forkendskab til bodypaint var begrænset og domineret af, hvad jeg havde set i diverse medier. Jeg troede f.eks. at bodypaint altid blev udført med airbrush. Men Lone maler i hånden med pensel og bruger altså ikke airbrush. Det betyder formentlig, at processen er mere langsommelig, men til gengæld mestrer hun penslen til fulde. Jeg havde også sat mig ind i Lones repertoire på hendes hjemmeside – og her kunne jeg også læse gode råd til forberedelse. Og HVIS du nu en dag skulle driste dig til selv at stå model til bodypaint, så vil jeg hermed give et par råd videre.
- Før seancen er det en god idé at gå i bad og smør kroppen godt ind i hudcreme – det gør det meget lettere at fjerne malingen
- Iklæd dig tøj, som godt kan tåle maling – altså ikke det fineste skrud
- Fjern evt. hår visse steder på kroppen – det får maleriet til at se mere ensartet ud. Hvis du har en stor dusk mellem benene, ser det underligt ud, og jeg forestiller mig, at det er svært at male i.
- Sørg for at være velhydreret – seancen tager gerne nogle timer, hvis det er hele kroppen, der skal males.
- Hvis du skal stå op længe, så sørg for at bevæge benene ind imellem, så du får blod tilbage til hjertet.
Efter udførelsen af jakkesættet tog Lone nogle billeder i sit atelier. Derpå tog jeg hjem og gik i bad. Selvom det tog lang tid at blive malet, var det ikke en meget kort fornøjelse at få malingen af igen. Der skulle slid og masser af vand til. Det var der jeg lærte, at det var en god idé at forberede huden ved at smøre creme på inden maleriet gik igang. Efter min debut som lærred gik der noget tid, før jeg stillede op igen. Denne gang ville Lone male en ulv. Igen mødte jeg op i hendes atelier, og hun viste mig tegninger og idéforlæg. Vi gentog seancen, men med nyt motiv. Og denne gang havde hun fået fat i Jesper, som skulle dokumentere processen OG forevige resultatet efterfølgende.
Da ulven var malet færdig kørte vi alle tre ud på et grønt område nær Odense Havn. Her fandt vi en skovkant, hvor jeg poserede som ulv(!). Vi var nu i en efterårsmåned – og maling varmer ikke. Tvært imod. Det er faktisk ubehageligt at have på ret længe ad gangen, så det var med blandede følelser, at jeg stod ‘nøgen’ ved en skov i Odense foran et kamera. Men det er en interessant følelse at være nøgen og samtidig “klædt ud”. Jeg følte mig derfor slet ikke nøgen – selvom jeg vidste, at jeg var det. Der kom en lille familie forbi på et tidspunkt – de var på en lille eftermiddagsvandring. Og jeg tvivler på, at de bemærkede, at jeg faktisk ikke havde noget tøj på.
Den lille fysiske forskel på mænd og kvinder gør, at kvinder lettere kan iføre sig maling og dermed se påklædt ud. Det er omvendt svært at male det mandlige lem væk. Det vil være der uanset hvad. Derfor er illusionen ikke altid så imponerende, når der er tale om mandlige modeller. Men Lones tekniske og kunstneriske evner gør alligevel, at motivet og dermed maleriet er seværdigt.