Hvad er kunst? Og kan nøgne kroppe være et kunstnerisk motiv? Og hvornår bliver det porno og erotik? Det er nogle af de spørgsmål, jeg forsøger at få svar på i det følgende. Jeg, Uffe Jakobsen – fan af kunst og af kroppen – har interviewet mig, Uffe Jakobsen – selvproklameret fotokunstner om mine billeder og hvilke tanker, der ligger bag.

Tak fordi, du vil tage dig tid til dette lidt anderledes interview, Uffe. Jeg vil lægge ud ret direkte ved at spørge: Er du kunstner?
– Hmm. Det må jeg lade være op til den enkelte beskuer at afgøre. Og det er ikke ment som et udslag af beskedenhed, men måske snarere en erkendelse af, at kunst defineres på ret mange måder. Ja, måske har vi alle hver især vores egen definition på det begreb.

Men hvordan definerer du selv kunst? Er du kunstner i dine egne øjne?
– Kunst er for mig en genre-betegnelse på lige fod med så mange andre. Inden for fotografiet som medie er der forskellige genrer. F.eks. portrætfotografi, produktfotografi, modefotografi, landskabsfotografi og så videre. Og her er kunst blot en ligeværdig kategori, efter min mening. Men det i sig selv er selvfølgelig ikke en egentlig definition. Produktfotografi skal illustrere et givent produkt i et salgsperspektiv, og et portræt skal fortælle noget om den person, der portrætteres. Men derfra adskiller kunst sig, ved at skulle række udover motivet og sige noget om noget andet. Det kan være livet, samfundet, kærligheden, menneskelige relationer og så videre. Det er jo op til den enkelte kunstner, hvad han/hun beskæftiger sig med. Derudover mener jeg, at det skal rumme noget kunstigt.

Noget kunstigt?
– Ja, altså noget forvrænget eller stiliseret, noget iscenesat og intentionelt. Enten i selve udførelsen af fotografiet eller i præsentationen efterfølgende. Altså noget, der kommer fra kunstneren selv. Det kunstige kan sagtens findes i nogle af de andre genrer også, men formålet med det kunstige i kunsten er, som jeg ser det, at medvirke til at billedet og fortællingen kan række udover selve motivet.

Men du bevæger dig da også ud i andre genrer, gør du ikke? Jeg mener, dine nøgne kroppe er vel også portrætter, eksempelvis?
– Jo. Jeg laver andet end kunst. Men derudover bruger jeg i det, jeg vil kalde kunst, også elementer fra andre genrer. Jeg mener bestemt, at alle genrer låner visuelle elementer fra hinanden. Modefotografi låner meget fra portrætfotografi. Produktfotografi låner meget fra Still-leben. På samme måde låner kunstfotografi fra alle de øvrige genrer. Blandt andet fordi det ofte er iscenesat. Nogle af mine nøgenbilleder er portrætter, men når de bliver sat sammen i en serie, rækker de udover det enkelte motiv og begynder at blive kunst, særligt, når man kan se en visuel sammenhæng mellem portrætterne. Her ligger blandt andet det intentionelle. Så er den enkelte portrætterede jo faktisk “bare” en brik i et større iscenesat puslespil, som måske siger noget om nøgenheden som begreb, eller vores syn på kroppen eller sådan noget.

Hvilke af dine billeder er du mest stolte af som kunstner?
Jeg kan godt lide at bevæge mig ud, hvor det er lidt farligt. Og der er kroppen jo et glimrende motiv. Særligt, hvis man blander genrerne. Jeg mener faktisk, at vi alle som beskuere er enormt genrebevidste, når det drejer sig om kroppen. Vi skal sørme være sikre på at adskille alting hele tiden. Som grøntsager og råt kød. Det kan med andre ord slå gnister, hvis nogle stil- eller genremæssige elementer mødes. Derfor er billeder som ‘Deflation/Inflation’ – mit ballonklovnebillede og så ‘Attention, Please!-billederne – den overvægtige nøgne kvinde i lænestolen ved siden af manden med avisen blandt mine favoritter.

5DMII_7533Hvordan mener du, at genrerne mødes i disse billeder?
– Jeg mener, at der i begge eksempler er elementer fra både klassisk nøgenfotografi, reportage, gammeldags portrætfotografi og så pornografi eller erotik. Og jeg mener, at netop disse billeder lykkes med at blive til satire. Jeg afholdt en udstilling i Kunstbygningen Filosoffen i februar 2013, hvor disse billeder var blandt de 21 billeder jeg havde med. Ad forskellige veje f
ik jeg lejlighed til at høre nogle af beskuernes kommentarer. Og billederne vakte opsigt og gav anledning til etiketter som: “Porno” og “In your face” og “Frastødende”. Og det var interessant. For porno er en genre i sig selv, som har nogle helt andre intentioner end kunst i sig selv… eller portrætfotografi og produktfotografi og så videre.

Kan du forstå, når folk kalder nogle af dine billeder for porno?
– Ja og nej. Jeg kan forstå, at mange har et behov for at sætte den slags i bås. Eller rettere definere en klar og entydig genre. Det er betryggende, når vi har kontrol og overblik, og ved, hvad vi har med at gøre. Sværere bliver det for os at håndtere, hvis vi ikke rigtig kan definere, det vi ser. Men jeg er bestemt ikke enig i, at de billeder, jeg lige talte om, er porno. Bevares: Der er en stiv pik på det ene af billederne, og en nøgen og meget vulgær kvinde, der byder sig til med alt, hvad det indebærer, på de andre billeder. Men dét i sig selv gør vel ikke hele billedet til porno. Det mener jeg i hvert fald ikke.

Dine billeder er meget forskellige i deres udtryk, og du bruger flere forskellige modeller. Men også dig selv. Hvorfor bruger du dig selv som model?
– Ofte har det været fordi, det har været det nemmeste. Jeg kan finde ro og fordybelse ved at gå og nørde med at få et billede til at se ud på en beZille05_logostemt måde. Men det føler jeg ikke jeg kan tillade mig på samme måde, når jeg har et fremmed menneske stående foran mig ofte splitternøgen. Samtidig er det faktisk ikke så nemt alligevel, fordi jeg ikke kan fokusere ordentligt, når jeg ikke står ved kameraet, men det har jeg selvfølgelig en kreativ løsning på, så det lykkes alligevel.

Men er det ikke bare fordi du er selvfed og glad for at se dig selv på billeder?
– Jeg har bestemt ikke noget imod at se mig selv på billeder. Jeg er som udgangspunkt glad for min egen krop, med de der forskellige småting, de fleste ønsker anderledes. Men nej, selvfed synes jeg ikke jeg er. Selvfed er man vel nærmere, når man interviewer sig selv og poster interviewet på en blog om én selv. Nej, jeg tror bare det for mig er lettere at stå model til forskellige lidt grænseoverskridende ting, end det er at overtale – og skulle instruere – andre i at gøre det samme.

Vi har været lidt omkring. Og jeg vil slutte af med at spørge: hvad er din ambition med dine billeder?
– Egentlig er mine ambitioner vist ret beskedne. Det er først og fremmest en hobby, og det skulle gerne vedblive at være sådan. Dermed ikke sagt, at jeg ikke vil være god og blive bedre, eller ikke vil sælge, hvis nogen byder på mine billeder. Men jeg vil ikke lave decideret bestillingsarbejde. I hvert fald ikke for enhver pris. Jeg afholder mig blandt andet også fra at lave bryllups- og festfotografi og den slags, fordi der altid følger en masse forventninger med. Og det gider jeg ikke stå med. Så bliver mine billeder en pligt, og så forsvinder det fornøjelige. Men jeg vil allerhelst lave nogle interessante og gerne originale billeder. Og hvis de så samtidig er flotte, så er det helt perfekt for mig.

Uffe Jakobsens (mine) billeder, både nøgenkunst og udvalgte portrætter, kan ses på UffeJakobsen.dk, og ind imellem også her på kropudenstof.dk.

http://i0.wp.com/www.kropudenstof.dk/wp-content/uploads/2016/01/selv_interview.jpg?fit=1024%2C683http://i0.wp.com/www.kropudenstof.dk/wp-content/uploads/2016/01/selv_interview.jpg?resize=150%2C150uffejakobsenMin meningOm nøgenhedbilleder,erotik,fotografi,fotokunst,genre,interview,kunst,kunstner,nøgenkunst,porno
Hvad er kunst? Og kan nøgne kroppe være et kunstnerisk motiv? Og hvornår bliver det porno og erotik? Det er nogle af de spørgsmål, jeg forsøger at få svar på i det følgende. Jeg, Uffe Jakobsen - fan af kunst og af kroppen - har interviewet mig, Uffe Jakobsen...