Jeg er helt overbevist om, at vort sprog spiller en langt større rolle, end vi ofte erkender. Og nogle gange bruger vi vore ord for ensidigt og unuanceret. Også når det gælder nøgenheden. Men hvis vi formår at stille os nysgerrige overfor de ord, vi møder – og måske endda selv bruger, vil vi blive klogere på verden…

‘Kropsforskrækkelse’ er et ord, der hyppigt anvendes i øjeblikket. Der er der også andre ord der bliver; ‘Global opvarmning’, ‘kvotekonger’ og ‘sugardaddy’. Men Kropsforskrækkelse er jo et ord, der klinger lidt negativt, uanset hvem man er; om man kunne forestille sig at kunne falde ind under kategorien Kropsforskrækket, eller om man måske er bekymret for netop kropsforskrækkelsen. Ordet er dog efter min mening en tand for ensidigt – for fattigt. Og hvis jeg skulle finde et ord, der tilsvarende ensidigt beskriver mit standpunkt på netop dette felt, kunne det være ‘Kropsnysgerrig’. Det er naturligvis påfaldende optimistisk eller positivt. Men de to ord; Kropsforskrækket og Kropsnysgerrig udspringer fra samme position. En position, som meget sandsynligt kunne være befolket af naturister som mig selv.

… Tilsvarende kunne en såkaldt ‘Kropsforskrækket’ måske formaste sig til at kalde mig for ‘Ekshibitionist’ eller ‘Barrøvsfascist’. Men hvad ville han i grunden så kalde sig selv?

Men hvilke ord ville folk i en anden position bruge om henholdsvis sig selv og os Kropsnysgerrige? Som parallelt billede til sammenligning kan man bruge ordene ‘Fjumreår’ og ‘Sabbatår’. De betyder i realiteten det samme, men en ung nyudklækket student ville næppe betragte sig selv som en fjumregøj, der blot skal ud og tosse hovedløst rundt indtil tilfældighederne i alliance med skæbnen placerer en tilfældig og udsigtsløs bohemeagtig uddannelse i fjumregøjens fjumrebane, eller til fornuften slår ned i langelemmeren “under construction” og får denne på bedre tanker og dermed ret kurs, sådan som landets politikere (og øvrige ophavsmænd til ordet Fjumreår) ønsker, vi skal forestille os det. Nej, studenten ville nok bruge det noget mere neutrale eller optimistiske Sabbatår. Og tilsvarende kunne en såkaldt Kropsforskrækket måske formaste sig til at kalde mig for ‘Ekshibitionist’ eller ‘Barrøvsfascist’. Men hvad ville han i grunden så kalde sig selv?

Hvorfor er det dog interessant at høre betegnelserne fra andre sider? Ganske enkelt fordi den konstante diskussion om den nøgne krops legitimitet skal nuanceres. Hvis jeg blot konstaterer, at de, der ikke ønsker at se på den nøgne naturlige krop, er kropsforskrækkede, kommer jeg meget let og helt ubemærket til at overse vigtige aspekter fra andre sider af debatten. Jeg må derfor være åben overfor, at dét, jeg oplever som forskrækkelse hos andre mennesker, i virkeligheden kan være et symptom på noget helt andet. Hvad det er… ja, det ved jeg så ikke. Havde jeg vidst det, ville dette blogindlæg se anderledes ud. Trods alt.

For vores tid er kendetegnet ved en frihed til selv at bestemme ALT – og det forpligter.

Mit umiddelbart bedste bud, hvis jeg selv skal sige det er, at mange nok anser den nøgne krop som et utidssvarende og utiltalende symbol på manglende kontrol. Og er der noget, vi død og pine skal tage i øjeblikket – og absolut ikke må signalere mangel på – er det kontrol. Kontrol med vort udseende, vor karriere, vor livsstil, vore venner, vor hverdag ned til mindste detalje. Kontrol med vor egen selvkontrol, sågar (Mister vi kontrollen med vor selvkontrol gennem eksempelvis overdreven egenmonitorering af kalorieindtag eller afhængighed af fysisk træning, så er vi jo nærmest at betragte som syge). Ja, kontrol med alle aspekter af livet helt generelt. For tiden er kendetegnet ved en frihed til selv at bestemme… ALT – og det forpligter. Og når vi nu kun til dels kan kontrollere vor krop, ja så er vi jo mere eller mindre forpligtede til at dække den til på en måde, så vi alligevel på overfladen genvinder fuld kontrol.

Men mon ikke kropsforskrækkelsen kan dække over mange andre væsentlige ting? Jeg vil i hvert fald forsøge at forholde mig kritisk til ordet og tilsvarende åbent og nysgerrigt til dem, der skulle ende i den kategori.

http://i2.wp.com/www.kropudenstof.dk/wp-content/uploads/2018/02/forskraekket_cover.jpg?fit=1024%2C683http://i2.wp.com/www.kropudenstof.dk/wp-content/uploads/2018/02/forskraekket_cover.jpg?resize=150%2C150uffejakobsenMin mening
Jeg er helt overbevist om, at vort sprog spiller en langt større rolle, end vi ofte erkender. Og nogle gange bruger vi vore ord for ensidigt og unuanceret. Også når det gælder nøgenheden. Men hvis vi formår at stille os nysgerrige overfor de ord, vi møder - og måske...