Internettet svømmer i øjeblikket i historier om klovne, der springer frem og jager en skræk i livet på civilister i alle aldre. I den forbindelse kom jeg til at kigge på mine egne billeder af nøgne klovne på UffeJakobsen.dk. Erfaringen med mine egne billeder minder mig om, at et overraskende stort antal mennesker også bliver skræmt af nøgenhed. Og så var der noget der slog mig. Fra skræmmeklovne kan der drages en interessant parallel til en anden gruppe mennesker, som skræmmer tilfældige, nemlig blottere. Der er i hvert fald nogle påfaldende fællestræk de to imellem. Og måske ligger der i forskellene nogle symptomer på det samfund, som præger os i øjeblikket. Det følgende kan synes en smule fortænkt, men hæng på alligevel.
Blottere er et gammelkendt fænomen. De eksisterer formentlig stadigvæk i forskellige moderniserede udgaver – tænk blot på ‘Lommemanden’, som lod hjælpsomme fremmede stikke hånden i hans
bukselomme for at fiske nøgler frem for blot at få fat i hans afventende lem, som et farligt insekt, der gemmer sig i en mennesketom sko. Men den klassiske blotter er som sagt ikke ny. Faktisk har blottere eksisteret så længe i vores bevidsthed, at de med tiden har fået en plads i satiren og i humorens afvæbnende og samtidig problemfornægtende univers. I den virkelige verden er blottere nogle mennesker, som gennem en forulempende adfærd antaster og i værste fald krænker tilfældige menneskers blufærdighed for at opnå en reaktion, som har en forbindelse til noget seksuelt. I den mere karikerede udgave har de fået et næsten ikonisk udtryk.
Den klassiske blotter
Når ordet ‘blotter’ anvendes i dag, vil der for de flestes vedkommende danne sig et mentalt billede af en mand, som bevæger sig rundt uden for stisystemet i en park eller en relativt øde gade ved skumringstid. Han er iført pæne sko, ankelsokker, beige cottoncoat, grå bredskygget hat med tre buler i pullen, sorte ray-ban-agtige solbriller og et smørret og lumsk smil. Hans listende gang er præget af høje knæløft, og foden sættes aldrig helt i gulvet af fare for, at hælen laver hørbare og afslørende lyde. Blotteren er let foroverbøjet, og skuldrene er trukket op om ørerne, og hver hånd har beredvilligt fat i hver sin side af frakkens åbning, så denne kan åbnes helt og blotlægge blotterens nøgne krop med alt hvad det indebærer af slapt – måske i nogle udgaver eregeret – kønslem og ranglet overkrop med sparsom eller ingen hårvækst. Blotteren færdes det meste af tiden i buskadser eller bag plankeværk indtil han spotter et intetanende offer og nærmest hopper adræt ud foran vedkommende, lander rutineret på begge fødder og i et splitsekund får åbnet frakken, så offeret forbløffet kan betragte hvad frakken indtil dette øjeblik gemte. Her står blotteren så et kort øjeblik, for derefter at lukke frakken i og hurtigt fortrække til sit tidligere gemmested.
Skræmmeklovne
Blottere er veldefinerede i vores bevidsthed. Men så er der et langt nyere fænomen, der har indtaget scenen – eller rettere manegen. Utallige beretninger om såkaldte skræmmeklovne – ‘Killer Clowns’ – fra USA via Canada, Frankrig og New Zealand har bredt sig til Norden og dermed også Danmark. De er således gået viralt via sociale medier og har manifesteret sig i den virkelige verden, og hvad der umiddelbart ligner såkaldte ‘drengestreger’ tages ganske alvorligt alle steder. Måske fordi det i USA startede med regulære overfald med stikvåben. I Danmark er klovnene trods alt mere tilforladelige, men de forsøger stadig at skræmme deres ofre grundigt. Fælles for de forskellige skræmmeklovne i Danmark er, at det er unge mennesker forklædt som klovne, udstyret med våben, eller noget der ligner, og de færdes i ikke særligt befolkede områder. De færdes ind imellem i grupper – men ofte også alene. Men hvad har dette med blottere at gøre? Og hvorfor er det interessant?
Påfaldende fællestræk – og forskelle
Skræmmeklovne og de klassiske blottere har forskellige motiver og forskellige fremgangsmåder, men der er også visse iøjnefaldende fællestræk. Disse fællestræk kan beskrives som følger:
- Begge går målrettet efter sagesløse og intetanende individer.
- Begge søger at fremprovokere en reaktion af forbløffelse, forskrækkelse, overraskelse eller måske forfærdelse hos deres offer.
- Begge har en ydre fremtoning, som ikke er normalt for folk, der færdes i de omgivelser, hvor ofrene findes. (For- eller afklædning).
- Begge bruger denne aparte eller unormale fremtoning til at fremprovokere førnævnte reaktion.
- Og så en sidste ting: Den klassiske blotter er i det moderne samfunds øjne vel overvejende betragtet som klovnagtig – sådan bliver han i hvert fald portrætteret i satire og humoristisk fiktion. Han synes latterlig og sølle. Han sætter sig gennem sine ugerninger i en position, hvor han lader sig ydmyge og gør sig selv sårbar for et andet menneske. Klovne er i sagens natur selv ganske klovnagtige. De er sølle og lader sig selv ydmyge eller bliver ydmyget af andre. Deres røde næser og naive ansigtstræk karikeret af makeup understreger, at de er til at grine af. Det er sjovt, når en klovn bliver til grin, fordi nogen kaster en lagkage i hovedet på ham, eller fordi han falder over noget småt, eller fordi en anden klovn slår ham oven i hovedet med en kagerulle.
Hvor interessante disse ligheder ved første øjekast måtte synes, så må man ikke glemme interessante perspektiver ved de forskelle, der også viser sig. Den klassiske blotter fylder efterhånden meget lidt i det moderne menneskes bevidsthed. Det kan måske skyldes, at det på mange måder er muligt at praktisere selve blottelsen og det mere eller mindre seksuelle aspekt på en langt mere legitim måde end tidligere; uskyldig nøgenhed kan dyrkes som naturist/nudist sammen med andre nøgne mennesker – eller alene i eget hjem eller på stranden. Den mere selvudleverende og ydmygende nøgenhed og blottelse kan dyrkes i swingerklubber, bdsm-klubber, i communities på nettet, online chat og så videre. Mulighederne er blevet mange, og det synes som om, der i den vestlige verden anno 2016 er større accept af seksuel eksperimenteren og egentlig afvigelse fra normen end der før har været. Så længe, dette praktiseres kontrolleret og under hensyntagen til alle parter.
Med det seksuelle motiv hos den klassiske blotter ude af billedet, hvad er der så tilbage? Jo, tilbage står en klovnagtig mand, der har lyst til at skræmme – for at skræmme. En mand, hvis skræmmevåben nu ikke længere er hans nøgne krop, eftersom den del udleves et andet sted, men derimod væbnet udklædning inspireret af klovnen som populærkulturelt skræmmefænomen (Stephen Kings ‘It’, Jokeren fra Batman, R. L. Stines ‘Goosebumps’ for blot at nævne nogle eksempler). Regnestykket kan således reduceres til:
Blotter minus Seksuel udlevering = Skræmmeklovn
Antropologer, sociologer og psykologer vil helt sikkert kunne be- eller afkræfte og ikke mindst nuancere mine uunderbyggede, hjemmegjorte postulater og antagelser. Uanset hvad… Mon ikke skræmmeklovne med tiden formentlig vil få samme plads i vores bevidsthed som den klassiske forulempende blotter: sølle mennesker, som mangler evnen til empati, og bruger andre mennesker som middel til et hurtigt adrenalinfix.